Jeg er født i Tyskland i 1952 og uddannet folkeskolelærer med kunst som hovedfag, men da jeg fik mulighed for at stifte bekendtskab med ler og drejeskive, vidste jeg straks, at det var pottemagerhåndværket der skulle blive mit liv.

I 1981 kom jeg til Danmark og startede på ÅRHUS KUNSTAKADEMIS LERTØJSAFDELING hos Kim Holm.
Næsten lige fra begyndelsen af min uddannelse som keramiker stod det helt klart for mig, at det var LERTØJ jeg var vild med at lave, og jeg har været “Lertøjskeramiker” med hjerte og sjæl lige siden!

Læs min omtale i “Jubilæumsskrift i anledning af de 125 år” fra Dansk Pottemagerforening:

 

 

 

Eget keramikværksted og butik i Nørre Vissing

Gertrud i butiksdøren

Stadigvæk under uddannelse købte vi 1983 landsbyens tidligere GAMLE SKOLE i NØRRE VISSING. En rødstensvilla med masser af charme og små sprossede vinduer og med verdens hyggeligste udhus, perfekt til indretning af keramikværksted og keramikbutik!
Her skulle “mit rige” være, her var fantastisk med plads til produktionen og stemningen med de indvendig rødmalede sprossevinduer helt i top!
Butikken fik senere en ansigtsløftning med 3 store, buede sprossevinduer helt ned til gulvet og blev dermed et meget smukt og lyst udstillingslokale, hvor min store og alsidige produktion af både brugskeramik og unika præsenteres på bedste vis!

Gertrud på værkstedet i 1986
På eget værksted i 1986

Her overraskes du af mit store og alsidige udvalg af brugskeramik, dejfade og ymerskåle, krus og tepotter, dørslag og olivenskåle og m.m. og ikke mindst unika keramikken, som efterhånden fylder mere og mere i min daglige produktion og på hylderne!
Besøgende er altid hjertelig velkomne og butikken er udover de faste åbningstider også åben når flagene er ude! Gruppebesøg arrangeres gerne efter aftale, såvel som individuelle ønsker for besøg næsten altid er en mulighed!

 

 

Juleudstilling igennem 35 år

Juleudstillingen 2017

Allerede julen 1983 afholdt jeg for første gang julemarked i mit hyggelige keramikhus!
Traditionen blev holdt i hævd og hvert år var der stor travlhed på værkstedet med produktionen af nyt og supplering af de mange stel m.m. jeg havde på hylderne. Pressetekster skulle skrives, plakat og indbydelsen laves og trykkes, hænges op og deles ud i hele oplandet og sendes med posten til den efterhånden voksende kundeskare. Julemarkedet skiftede navn til juleudstilling og blev for mange besøgende en kærkommen og tilbagevendende begivenhed, som fik meget ros for de mange smukke ting jeg havde sæt op mod hinanden af både mit eget keramik og kunsthåndværket af forskellige gæsteudstillere, som jeg ofte havde inviteret med til arrangementet!

 

Udstillinger og markeder

Lågkrukke med rillerForuden at have min daglige gang på værkstedet og udstilling i butikken har jeg igennem årene udstillet mange steder og deltaget i forskellige markeder.

Se mit CV med bl.a. en liste over mine vigtigste udstillinger:

CV-link

 

 

 

 

Pottemagerboden i Den Gamle By i Århus

Pottemagerboden i Den Gamle By

Fra 2005 -2014 har jeg været “pottemageren fra Den Gamle By” i Århus, hvor jeg både til temaweekender, i sommerperioden og til julemarkedet har solgt både krus og kopper, kander, skåle, dejskåle, vaser, hængeurtepotter, juleklokker, osteklokker, hvidløgsriver, saltkar m.m. fra den lille hyggelige træbod i Algade til de mange besøgende fra hele verden!

 

 

Undervisning, kurser

Der drejesIgennem 15 år har jeg undervist i “keramik på drejeskive” igennem AOF og i privat regi i små hold på eget værksted.
Efter forespørgsler har jeg ind imellem også afholdt polterabendarrangementer el. lign. med et større antal deltagere.
Med udgangen af 2018 har jeg stoppet AOF-undervisningen for at have mere tid til mig selv og mit eget keramiske arbejde!

Se prisliste og kursusmuligheder her:

Kursisterlink til kursus