Jeg arbejder både med LERTØJ og HÅRDTBRÆNDT LERTØJ og min farverige keramik kendetegnes ved en stor variation, idérigdom og alsidighed i både formsprog, farvevalg og design i konstant udvikling.

DrejebilledeJeg elsker at dreje og at dekorere og at fremstille smukke og funktionelle brugsting og unika til daglig glæde og gaver. Alt er hånddrejet. Jeg bruger hverken gipsforme eller støber mine ting, og både begitninger og glasurer er lavet efter egne opskrifter.

Min keramik og især krusene er lette og tynde med “mundkant”. De er dejlige at holde ved og rare at drikke af. Mange af de unikke krus er tilmed sanselige og skal opleves og mærkes!

Alt er beregnet til daglig brug og kan tåle opvaskemaskine og ovn. Opvasketabs frarådes dog pga. syren. Mine glasurer er basiske og derfor KAN de i enkelte tilfælde være årsag til misfarvning/hvid belægning på glasuren.

På en rejse til Sicilien i 2008 blev jeg inspireret til nye former af en lille skål. Læs om det her:

LERTØJ

Jeg elsker farver, farvesammensætninger og mønstre og har altid været fascineret af LERTØJET’s helt egen charme og stoflighed.
Jeg bruger både blåler og rødler og brænder ved 1045˚/1060˚

  • DejfadeI mit traditionelle lertøj med de hyggelige, lidt romantisk-nostalgiske muligheder for begitningsdekorationer fremstiller jeg både dejfade, ymerskåle, pandekagefade, dørslag, olivenskåle, osteklokker, barselspotter.
  • Derudover arbejder jeg med en stor palette af bl.a. krus, kander, skåle, tallerkener, blomsterhængepotter.
  • I de sidste år har jeg udviklet en spændende unika-blålersserie med kopper, krus, vaser, skåle, lysestager, snapse-æggebagre – farverigt, lyst og levende!

 

HÅRDTBRÆNDT LERTØJ

Hårdtbrændt krukkeJeg elsker lerets varme rødbrune, næsten chokoladeagtige glød og stofligheden, som er helt enestående for det hårdtbrændte lertøj. Hårdtbrændt betyder at leret er brændt op til sintringspunktet, hvilket gør leret “hårdt”, stærkt og tæt.

I mit borax-askeglaserede hårdtbrændte lertøj, reduktionsbrændt til 1160˚, finder jeg utallige muligheder for at opnå unikke og helt specielle resultater. Her har jeg i alle årene løbende fornyet mig og afsøgt mit materiale for nye udtryksformer. Jeg har eksperimenteret og arbejdet med et hav af forskellige former og dekorationsteknikker.

I de sidste år har jeg dog især været optaget af at skabe keramik med et smukt og unikt farvespil og Blåt tekrusmed et levende og rustikt udtryk uden dog håndværksmæssigt at gå på kompromis med letheden og elegancen. Riller, aftryk, skæringer, kradser påfører jeg mine nydrejede emner direkte på drejeskiven og foruden brug af begitninger, er oxyder og lette penselstrøg blevet min foretrukne måde at dekorere på.
Alt er unikt og fremstillet med meget omhu og kærlighed.

I min butik finder du både mine små japansk inspirerede tekrus, krus med hank, store krus til en god omgang cafelatte, tepotter, tallerkener, skåle, fade, krukker, hængeurtepotter, urtepotteskjulere og meget mere! Bare kom og se!